Ferier i Autocamper
Turen til Lofoten
Turen til Lofoten er en lang tur, men vi har god tid og gør ophold undervejs, når vi finder interessante ting.
Vi har planlagt at køre over Storebælt og Øresundsbroen det giver flere kilometer, men er i sidste ende billigere og giver større frihed, da vi ikke skal tage hensyn til færger. På kortet ses turen. De enkelte P-mærker på kortet viser, hvor vi løbende har overnattet.
22. august Henningsvær, Lofoten
23.-24. august, Borg og Vikingemuseum, Lofoten
25. august: Ørsvågvær-Andøy, Lofoten
28. august: Kiruna-Luleå Sverige
30. august: Gamle Uppsala og Uppsala
14. august 2024
Garnhuset i Kinna, Rydal Museum og overnatning i Landvetter.
I Sverige er garn til væven meget billigere end i Danmark, så første planlagte besøg, var Garnhuset i Kinna, hvor garnlageret blev fyldt op.
Fra garnhuset kørte vi til Rydal Museum, det er Sveriges ældste bevarede spinderi. Desuden er der er løbende udstillinger indenfor mange andre spændende områder. Blandet andet var der et emne om kost. Udstillingen viste kostens ændringer gennem tiden, kostpyramider m.m. Her var der blandet andet en plakat med Davre fra Vejle Dampmølle. Der var også eksempler på biodiversitet og genbrug af affaldsprodukter. Der blev f.eks. vist hvordan det danske firma Beyond Leather kan lave læder af æbleaffald fra juiceproduktion, eller hvordan kaffegrums kan bruges til keramikkopper, makeup produkter, gødning og meget mere
Vi kørte videre til Landsvetter og fandt en stor plads hvor vi kunne overnatte. I nærheden ligger lufthavnen Göteborg-Landvetter., der er Göteborgs internationale lufthavn. Lufthavnen er Sveriges næststørste og beflyves af ca. 40 forskellige flyselskaber. Det mærkede vi nu ikke til.
15. august 2024
Vi var i nærheden af Steningsund, hvor Svend har arbejdet og boet ca. 1/2 år i 1970. Vi tog derfor turen ad "memory lane" for at gense de gamle steder. Svend boede sammen med 4 andre personer i en lejlighed, som han stadig kunne finde.
Fra Stenungsung mod Vänern
Fra Stenungsund kørte vi over øerne i skærgården. Vi huskede den forfærdelige ulykke der skete den 18. januar 1980. Da et norsk skib, i tågen om natten, påsejlede Almôbroen som forbinder øerne Källön og Tjörn. Broen styrtede sammen og syv biler styrtede i vandet. Der omkom ialt 8 personer. Broen var dengang Sveriges længste buebro,
Der blev etableret færgeforbindelse mellem de 2 øer, indtil en ny bro stod færdig den 9. november 1981
Den nye Almöbro.
Vänern
Vi kørte fra skærgården over mod Vänern, hvor vi et sted langs søen ville finde et sted for natten.
Vänern er Sveriges største sø og den tredje største sø i Europa. Søen har flere skærgårde og 22.000 øer. Hele Sverige har mere end 220.000 øer og er det er mere, end noget andet land i verden.
Vi lærte i skolen at gudinden Gefion, fra den nordiske mytologi, pløjede landstykket Sjælland ud af Sverige og efterlod søen Vänern, andre kilder siger søen Mälaren, men søen ligner rigtig meget Vänern
Det imponerende Gefionspringvand ved Langelinie viser Gefion godt i gang med pløjearbejdet.
Vi fandt et rigtig fint overnatningssted i byen Åmål i den nordlige del af Vânern. Det var en rigtig hyggelig by, der er værd at besøge.
16. – 17. august 2024 mod Røros
Vi kørte nu mod Røros, som en af de ældste og bedst bevarede træbyer i Europa. Røros har ca. 3.000 indbyggere og blev grundlagt i 1644 som følge af store kobberfund i undergrunden.
Den danske konge Christian den 4. var dengang også konge for Norge og han gav i 1646 kobberværket kongeligt privilegium. Med det samme betød det et økonomisk løft til hele regionen og for byens eksistens. Industrieventyret varede i ca. 330 år, fra kobberet blev opdaget i 1644, til mineselskabet gik konkurs og lukkede ved årsskiftet 1977/78.
Byen og de tilhørende miner blev optaget på UNESCOs liste over kulturarv i 1980. Der er flere hundrede velbevarede huse fra 1700- og 1800-tallet, som skaber en helt unik atmosfære. Husene har hovedsageligt farverne røde eller gule. Den hvide maling var dyrere end de farvede, så kun de riges huse var hvide. Der er 2 gågader i byen. Det er som at gå i den gamle by i Århus, hvor dette bare er en rigtig by, med rigtige butikker og rigtige mennesker, der bor der. Da vi besøgte byen, var der desuden amerikanertræf med over hundrede gamle, kæmpe store "flydere". Helt fantastisk by.
Byen er blandt de koldeste steder i Norge. Den ligger 600 m.o.h., og er godt skærmet af fjelde, som forhindrer golfstrømmen i, at have den store effekt. Der har været temperatur helt ned til -50 grader. Det kolde klima gør, at de lokale råvare får en helt fantastisk smag, da de vokser langsomt. Stedet er et af de største vintersportsteder i Norge. Pippi Langstrømpe i sneen blev indspillet her.
Kobberminerne
Selve byen er omgivet af store bunker med "slagg", som er et affaldsprodukt der opstår når man udvinder kobber. Bunkerne, også kaldet "hauger", er fra over 300 års minedrift, og har været endnu større end de er i dag. Inden Røros og "slagghaugene" blev fredet, blev store dele af de store bunker fragtet væk, og brugt som fyldmasse andre steder. Da minedriften var på sit højeste, var der 40 miner i området omkring Røros.
Svend på vej op af et slaggebjerg
Vandring på sleggeveien i Røros
Et besøg på i Smeltehytta er en fantastisk oplevelse. Her kan man sagtens bruge en hel dag. I Smeltehytta blev kobberet skilt fra klippestykkerne. det krævede hårdt arbejde og megen varme. Varmen blev tilført af store mængder træ fra de omkringliggende skove. Det medførte flere gange at Smeltehytta nedbrændte, men den blev opført igen hvor den tidligere havde stået.
Smeltehytta på toppen af et slaggebjerg, og elven der giver vandkraft
Et stykke af kobbertag fra Børsen i København. Kobbertaget var fra Røros, og dette er et stykke fra en renovering i 1990 erne
Børsen havde oprindeligt et blytag, men under den svenske belejring af København i 1658-59 fjernede man en del af blyet og omstøbte det til kanonkugler. Hullerne i taget blev kun delvist dækket af blik og tegl, og først i slutningen af 1800-tallet lagde man det kobbertag, som Børsen har i dag.
Røros har været så spændende at vi valgte at bruge 2 dage her. Nu går turen videre til Trondheim
den 18.– 19. august 2024 mod Trondheim
Der er ikke så langt fra Røros til Tronheim, men ind imellem må vi dele vejen med rener eller får. De er lidt ligeglade med os og har slet ikke travlt, men det er vældig hyggeligt. Der er ca. 200.000 rener i Norge, så vi så dem af og til. Elge så vi derimod ikke noget til.
Trondheim
I Trondheim fandt vi hurtigt en stellplads tæt på centrum. Trondheim er en hyggelig spændende byen som består både af nyere bydel, samt en meget gammel bydel.
Byen er den tredje største by i Norge med ca. 214.000 indbyggere. Den rummer Norges næststørste universitet, der er cirka 40.000 studerende, så der er masser af liv rundt omkring.
Bykort Trondhein midtby og Bakklandet
Vi tilbragte dagen i Trondheim sammen med et norsk ægtepar, vi havde mødt på stellpladsen. De kom fra Lillehammer, men havde en søn der boede i Trondheim, så de kunne vise os og fortælle rigtig mange ting inde i byen. Det var meget hyggeligt og vi nåede mange ting.
Gamle Bybro, forbinder Trondheim bymidte med den gamle bydel Bakklandet.
Vi var sammen inde at spise norske klappekaker til frokost. Det er en ret, der er ved at blive glemt i Norge, men i Baklandets Skydsstation kunne de stadig købes. de smagte dejligt og det var et rigtig gammelt, hyggeligt og fantastisk sted at besøge og spise
Midt i hjertet af Trondheim ligger Nidarosdomen. Katedralen er bygget over graven til Olav den hellige, vikingekongen som kristnede Norge og blev hele landets evige konge.
Nidarosdomen blev påbegyndt i 1070 og stod færdig omkring år 1300. Trondheim, eller Nidaros som byen hed tidligere, var i middelalderen Nord-Europas vigtigste pilgrimsmål. Der kom pilgrimme fra nær og fjern for at besøge Olav den helliges grav. I dag er pilgrimstraditionen igen vakt til live, og pilgrimme strømmer på ny til Nidarosdomen.
den 20.-21 august videre mode Lofoten
Efter 2 hyggelige dage i Trondhein kører vi videre mod Lofoten. Der er stadig mere end 800 km. tilbage, men vejret er lidt trist, så vi kører, til vi når frem til Mo i Rana, hvor vi overnatter. Vi er nu kommet så langt nordpå at vejskilte også står på samisk. Mange indbyggere i Rama er samere eller har samisk baggrund.
Uha sådan en isbjørn er stor
Vi kørte videre til Bognes hvorfra vi sejlede til Lødingen og fandt overnatning. Endelig var vi på Lofoten
den 22. august, Henningsvær
"Man har ikke sett skikkelig natur før man har vært i Nord-Norge, og vakrest av alt er Lofoten". sagde Bjørnstjerne Bjørnson. Dette vakre skal vi ud at se.
Lofoten har en fantastisk natur med fjeld og bjerge, masser af hav, vige, strande og store uberørte landområder. Vi sov på en boplads på en lille ø ved Lødingen. og vågnede til en solrig dag
Vi kørte må syd og det første længere ophold var Henningsvær.
Henningsvær er nok Norges mest berømte og besøgte fiskerleje. Stedet kaldes af mange for Nordens Venedig. Henningsvær er bygget på flere øer. Øerne er forbundet med broer, bølgebrydere og stenvolde. Vejforbindelsen til Henningsvær kom i begyndelsen af 80'erne, hvor der blev bygget to broer for at forbinde det lille samfund med resten af øen Austvågøya.
Adskillige medier – for eksempel The Mirror – har uofficielt kåret Henningsvær Stadion som verdens smukkeste. Det unikke stadion, bruges kun til amatørfodbold. Her er der ingen siddepladser og kun få meter fra banen til klipperne og det åbne hav.
Lofoten er kendt for sine mange strande med hvidt, fint sand. Man ser dem mange steder, men Hauklandstranda regnes som den bedste. Vejen derud var temmelig smal og lang, men der var høj sol, så det var strandvejr.
Vandtemperaturen er omkring 12 grader i august, men trods det var der en del badende. Vi fandt et sted for natten ved Napp.
23.August Vikingemuseum og Borg
Vejrudsigten siger regnvejr. Vi har afpasset det sådan, at vi kører mod Borg og bruger en stor del af dagen på Lofotr Vikingmuseum. Museet er et levende museum, hvor man kan se og høre hvordan hvordan vikingerne levede. Selve langhuset er en nøjagtig rekonstruktion af det længste langhus, der nogensinde er fundet fra vikingetiden. man mener det stammer fra omkring år 500 og langhuset er bygget det oprindelige sted og udenfor går der dyr f.eks heste og vildsvin i indhegning. I den nærliggende sø sejler der et vikingeskib
Det var spændende oplevelser vi fik på museet. Det regnede desværre, så oplevelserne udendørs var begrænsede, men der var rigeligt at se på indendørs.
Vi kørte mod Sandvika Camping. Fantastik plads med masser af hytter, teltpladser og pladser til autocampere. Udsigten og området her var fantastisk, så vi blev her i 2 nætter.
23.-24. august. Sandnes Camping, Kabelvåg
Vi vågnede til regnvejr, men det var ikke koldt, så vi tilbragte dagen med læsning og vandreture i mellem bygerne. Det var en helt speciel campingplads, hvor der var mulighed for masser af vandring og vandsport.
25. august: fra Ørsvågvær til Andøy Friluftscenter
Solen skinner igen og vi kører nordpå i en fantastisk natur. Vi kører på Europavej 10 (E10), en vej som går mellem Å i Lofoten og Luleå i Sverige. Den norske del har fået betegnelsen Kong Olav Vs vej. Vi kommer forbi Lofotkatedralen, der er Norges største trækirke med plads til 1200 mennesker. Lige før Lofotkatadralen står der en stor sten Kongestenen. Navnene til 4 norske Konger er indridset i stenen af dem selv ved besøg, efterfølgende er de mejslet ud og forgyldte.
Vi forlader E10 og kører længere nordpå. Vi kommer gennem mange små hyggelige fiskelejer og kører over mange flotte broer. Lige pludselig kommer vi forbi et vejskilt der viser vejen til Skagen lufthavn. En lille lufthavn i en lille by.
En af de større byer vi kommer igennem er Sortland. Byen er også kendt som den blå by, og den har fået national og international opmærksomhed. Det hele begyndte samtidig med det nye årtusinde. Sortlands idé var at male byen blå. Det blev starten på en livlig proces, der involverede ikke blot lokale kunstnere, men også hele befolkningen. Nogen syntes det var sjovt, andre at det var noget pjat, men mange har malet deres huse.
Vi overnatter i Autocamperen ved Andøy feriecenter. Vi havde læst at her skulle maden være fantastisk, så for første gang ville vi ud at spise aftensmad. Det fortrød vi ikke. Det smagte fantastisk og var virkelig spændende mad.
Svend fik fjeldørred med masser af grønsager
Bergliot fik vol-au-vent med svampe og masser af grønsager
26. - 27. august: Andøy Friluftscenter til Narvik
Vi kører videre fra Andøy fritidscenter langs østkysten af øen Andøya til byen Andenes, der ligger helt oppe på toppen. Efter et besøg i byen, kører vi langs vestkysten mod syd. Det skifter lidt mellem sol og regn, men vi kan da heldigvis nyde naturen, når solen er fremme. Da vi når til Gausvik gør vi et ophold for natten.
Næste dag vil vi kører videre mod Narvik. Vi skal over Tjeldsundbroen som er broen der forbinder Lofoten med fastlandet.
Da vi skal kører over broen blæser det temmelig meget, det føltes ret voldsomt. Midt ude på broen skulle vi holde stille for rødt lys, fordi der var vejarbejde. Uha det var ubehagelig. Vi kunne mærke hvordan broen gyngede og tiden føltes uendelig lang mens vi ventede på grønt lys.
Narvik er en havneby i Nordnorge, tæt ved den svenske grænse og er den vigtigste havn for udskibning af jernmalm fra miner i Kiruna i Sverige. Narviks havn er (i modsætning til den Botniske Bugt) isfri hele året. Byen har en af landets smukkest beliggende alpinbakker, Fagernesfjellet, hvor det er muligt at stå på ski fra over 1.000 moh og næsten ned til hav niveau.
Et stykke oppe af denne skibakke var der en plads for Autocamper hvor vi ville sove for natten. Der var lidt langt ned til toiletbygning og bad så det gik bare nedad når man skulle ned og opad når man skulle hjem igen, men det gav god motion. der var rig mulighed for vandretur og udsigten ud over Narvik var fantastisk.
28. august fra Narvik til Luleå
På vejen fra Narvik til Luleå gør vi ophold i Kiruna som er en mineby, der bliver flyttet.
Kiruna er Sveriges nordligste by med 20.000 indbyggere. Byen ligger der udelukkende på grund af verdens største jernmalmmine, som forsyner Europa og det meste af verden med jern og stål. Der produceres 76.000 tons i døgnet fra 1365 meters dybde, som er det nuværende arbejdsniveau. Minen har ligget der i mere end 100 år, men i takt med at den er vokset, begyndte byens fundament at synke og bygningerne at slå revner, fordi minen skabte et hulrum under jorden.
Det statsejede mineselskab LKAB advarede derfor om, at byen måtte flyttes, hvis minedriften skulle kunne fortsætte. Kiruna eksisterer kun på grund af minen, som beskæftiger mere end 2.000 mennesker, så det var egentlig ganske ligetil. I 2004 begyndte man derfor at planlægge flytning af en tredjedel af byen tre kilometer væk fra minen, heriblandt byens centrum med rådhus, kirke, skole, sygehus og butikker og i første omgang cirka 6.000 ud af byens 20.000 indbyggere. Det er underligt at køre rundt i byen, især den gamle bydel, hvor der står mange tomme etageejendomme, der skal rives ned. Den nye bydel er til gengæld flot. Det nye rådhus er tegnet af det danske arkitekthus Henrik Larsen.
Fra Kiruna kører vi videre ud til Luleå, der ligger helt ude ved den Botniske Bugt. Vi gør ophold for natten lidt syd for Luleå
Umeå
Fra Luleå kører vi næste morgen videre mod Umeå. Byen blev grundlagt i 1622 og er i dag en universitetsby med ca. 100.000 indbyggere, hvoraf ca. 37.000 er studerende og 4200 er ansatte på universitetet, så det er en by med masser af kultur og unge mennesker.
I 2014 blev Umeå kåret til europæisk kulturhovedstad på grund af sit rige kulturliv med musik, dans og teater. Byen er meget hyggelig og rummer fine gamle og nye bygninger. En vandretur langs Ume älv , der løber gennem byen, er utrolig smuk.
Efter besøget i Umeå kørte vi videre til Antjarn en lille by nord for Sundsvall, hvor vi gjorde ophold for natten.
Gamle Uppsala og Uppsala
Fra Sundsvall kører vi nu mod Uppsala. Lidt nord for nuværende Uppsala ligger Gamle Uppsala, der er et af Sveriges mest værdifulde kulturmiljøer. Stedet var gennem jernalderen og vikingetiden centrum for den svenske offerkultur og tilbedelsen af guderne Odin, Thor og Frey. Der er mange gravhøje i området, hvoraf tre er meget store. Vi besøgte Gamla Uppsala Museum , hvor der findes unika fund, modeller og meget mere fra området. Der var bl.a. også en stor udstilling om runer og runesten. Det var et utroligt spændende besøg.
Fra Gamle Uppsala kører vi videre mod Uppsala, hvor vi vil ind at se Uppsala universitets Botaniske have. Det var hyggeligt og flot at vandre rundt i den specielle have.
Vi kører videre til en fin plads syd for Sødertalje, hvor vi vi blive til næste morgen. Vi våggner til en solrig morgen of vil nu kører til Vimmerby.
Dejlig morgen
Vimmerby
Vi kører videre mod Vimmerby for at se lidt o Astrid Lindgren. Allerede da vi kører ind i yen bliver vi hilst velkommen af Pippi Langstrømpe.
Midt på Torvet i Vimmerby sidder Astrid Lindgren med sin skrivemaskine i sit hus. Så her kan man få en lille sludder med hende
Et lille stykke udenfor by ligger Astrid Lindgrens barndomshjem, så der vandrede vi ud for at se det.
Fra Vimmerby kører vi til Lund.
Lund er sammen med Sigtunaden den ældste by i det nuværende Sverige. Byen var – som resten af Skåne – dansk fra begyndelsen. Den blev grundlagt som købstad af Knud den Store. Byen var for en kort periode under Erik Emune Danmarks hovedstad. Herfra kommer betegnelsen "Metropolis Daniæ".
Katedralskolen i Lund, grundlagt i1085, er Danmarks ældste skole. Den er stadig i drift og er en gymnasieskole i byens centrum.
Det er så spændende at gå rundt i den gamle bydel med de gamle middelalderhuse, ligesom besøget i Lund domkirke var spændende. Det astronimiske ur hørte vi desværre ikke spille.
