Ferier i Autocamper

Torsdag aften, den 22. maj 2025, begynder vi ferieturen til Portugal. Vi har en lang tur foran os, men vi glæder os meget til turen.

Omkring Hamburg er vi trætte og vælger at overnatte på en rasteplads.

23. maj

Vi vågner tidligt næste morgen og kører videre mod syd. Det går rigtig fint, indtil vi når Paris.

Pludselig, efter et vejarbejde og omkørsler var vi endt inde midt i de små gader i det indre Paris. Der var total trafikkaos. Bilisterne er helt ligeglade med, om der er rødt eller grønt i lyskryds, de maser sig frem. Efter næsten en times kørsel med nerverne på højkant nåede vi endelig en større vej med mere luft i trafikken igen. Vi kørte videre mod Orleans, hvor vi overnattede på en rigtig fin rasteplads.

24. maj

Vi beslutter at vi vil køre til Cahor for at se kongefamiliens vinslot, der ligger i en lille by Cayx, lidt udenfor Cahor. Det er et smukt område langs med floden Lot. Vi fandt en lille hyggelig campingplads, helt ned til floden, hvor vi ville blive til næste dag. Campingpladsen lå ca. 1 km fra kongefamiliens Château de Cayx. Vi gik en tur til vinslottet, hvor vi blandt andet besøgte deres lille butik og købte lidt vin.

Slottet ligger med udsigt ned til floden Lot og en del af prins Henriks kunst er udstillet både udenfor og inde i butikken

25. maj

Vi kører mod vest gennem Pyrenænerne til Biscayen, hvor vi passerer grænsen til Spanien. Vi kører videre langs Biscayen til vi når Zumaia en lille by i Baskerlandet. Byen er især kendt for sine fantastiske landskaber og sine imponerende klippeformationer, kaldet "flysch", som strækker sig langs kysten. Disse lagdelte klipper afslører millioner af års jordhistorie og er et paradis for geologer. De fantastisk landskaber og klipperne er også blevet brugt som baggrund i populære film og tv-serier, herunder "Game of Thrones,"

Vi finder en rigtig fin campingplads, hvor vi nyder det gode vejr til langt ud på aftenen.

26. maj

Vi fortsætter langs Biscayen. Der er mange små hyggelige kystbyer og vi gør ophold i den gamle middelalderby San Vicente de la Barquera. Byen er blandt andet kendt for sin hyggelige fiskerihavn, sin middelborg fra det 13. århundrede, sine strande og fugleliv. Mest kendt er måske broen Puente de la Maza. Det er en historisk bro med 28 buer, som strækker sig over floden der og giver en betagende udsigt over byen og dens omgivelser. Tidevandet betyder at ved lavvande står mange af bådene direkte på stranden.

Vi kører lidt længere til byen Gijón hvor vi finder en fantastisk campingplads.

27. maj, Santiago de Compostela

Vores næste mål er pilgrimsbyen Santiago de Compostela. Det er en by med næsten 100.000 indbyggere, men ingen campingplads. Vi kunne opholde os, sammen med mange andre Autocampere, på en stor plads ca. 2 km fra den gamle bydel. Det var udmærket og helt gratis, men det er nu ikke så hyggeligt, så vi var der kun en enkelt nat.

Santiago de Compostela er, sammen med Jerusalem og Rom, et af tre store kristne pilgrimscentre. Katedralen i byen er, derfor i dag, målet for hundrede tusinder af pilgrimme, som hvert år går ad Camino de Santiago, (Caminoen).

Katedralen er ubetinget byens hovedattraktion, men rundt om den ligger små gamle gader og godt skjulte pladser, med smukke statuer og springvand. De mange vandrede der kom til Katedralen var glade og tilfredse med at målet var nået. ikke alle så lige friske ud.

28. maj, på vej til Portugal

Nu vil vi køre mod syd til Portugal. Santiago de Compostela var meget svær at komme fra. Vi vidste lige, hvor vi skulle hen, men kørte forkert gang på gang. Det blev til en del ekstra ærgrelser og kilometer, men endelig lykkedes det at finde den rigtige vej. Undervejs så vi rigtig mange pilgrimsvandrere på vej til målet. Nogle glade og optimistiske, andre med ben tunge som bly. De gik i flok, to og to, eller helt alene. Det var ved at blive rigtig varmt, så vi misundte dem ikke.

Det var en meget flot køretur med gule gyvler overalt, nogle steder groede de gule gyvler sammen med røde planter. vi vil køre gennem Duorodalen når vi når Portugal

Portugal

Duorodalen

Duorodalen strækker sig langs Douro-floden, der har sin oprindelse i Spanien og løber ud i Atlanterhavet ved byen Porto. Landskabet er præget af stejle bakker og dybe kløfter, hvor vinmarker gror på de stejle bjergskråninger i et smukt mønster, som terasser eller stejle rækker. Små hyggelige landsbyer dukker op en gang i mellem. Dalen er kendt for sin fantastiske natur og sin lange tradition for vinproduktion. Dalen et er UNESCO Verdensarvsområde og tiltrækker besøgende fra hele verden.

Da vi når vejen mod Duorodalen, kommer vi ind på de små snoede veje med masser af flotte udsigter. Det tager lang tid at køre og ofte må vi kører ind til siden. når vi møder en stor bil. Udsigten er flot, men det tager lang tid at køre få kilometer.

Vi finder en dejlig campingplads, hvor vi gør holdt og nyder resten af dagen i den smukke natur ved campingpladsen.

29. maj. Regua i Duorodalen.

Duorodalen er vuggen for den berømte portvin, som har været produceret i regionen i flere århundreder. Regionen er opdelt i tre primære områder: Baixo Corgo, Cima Corgo og Douro Superior. Hver af disse områder har sine egne klimatiske og geografiske karakteristika, som påvirker druernes smag og kvalitet.

Mange vingårde anvender stadig traditionelle metoder, såsom fodtrampning af druer i granitkar, men der er også en stigende brug af moderne teknologier. Dalen producerer ikke kun portvin, men også fremragende bordvine, både røde, hvide og roséer.

Tog gennem Duorodalen.

Duorodalen er også kendt for en af verdens smukkeste togture. Den strækker sig fra Porto til byen Pocinho. Den 160 kilometer lange rute følger ofte floden Douros bredder og passerer gennem hyggelige små byer, samt over 30 broer og 26 tunneler. Strækningen fra Régua til Pocinho, er særligt kendt for sine udsigter. Vi beslutter at køre til byen Regua, for kommende overnatninger og bruge byen som udgangspunkt for togture m.m. Køreturen er igen en langsom med smuk tur. Vi kører nu mest nede i lavlandet hel ned ved floden.

30 maj, Tog til Pinhâo

I Portugal er næsten hvert eneste gadehjørne dekoreret med farverige kakler. De pryder monumenter, husfacader, kirker, busskure, fortove m.m.. De små kakler kaldes på portugisisk for azulejos og stammer helt tilbage fra Middelalderen, hvor de blev brugt til at pryde både bygninger, gulve og vægge til glæde for de portugisiske konger.

I Dourodalen er den lille togstation i Pinhâo, kendt for sine smukke, håndmalede kakler, der viser druehøsten. Vi vælge at tage en tur med toget til den lille station. Det tager ca. en time fra Regio og sikke en flot togtur. Byen er ganske lille, og ikke særlig turistet, men omkranset af terrasser med vinstokke, hvorfra de bedste portvine i verden kommer.

31 maj, Tog til Porto

I dag vil vi til Porto. Turen med toget til Porto fra Regua tager ca. 2 timer. Igen en smuk tur, men nu kører vi også en del i bjergene. Porto

Vi har blandt andet planlagt at se Ribeira, den gamle bydel i Porto og den gamle bro Ponte de Dom Luís I

Ribeira, er en bydel, der vrimler med gamle snævre, stejle gader og huse i lyse pastelfarver. Her i det gamle arbejderkvarter, der ligger ned mod Douro-floden, kan man få en hel dag til at gå med bare at slentre rundt og nyde omgivelserne. Det er dog ikke kun hygge man ser, men desværre også tiggende eller sovende vagabonder.

Ponte de Dom Luís I, er en ikonisk bro i Porto på 172 meter. Den er konstrueret af en Gustave Eiffel’s studenter og var den længste af sin art, da den åbnede i 1886. Den er af metal og forbinder Ribeira-bydelen langs havnefronten i Porto med Vila Nova de Gaia, der er en selvstændig by på den anden side af Douro-floden lige over for Porto. Broen har to dæk, hvor det øverste dæk benyttes af metro og fodgængere, mens det nederste dæk benyttes af biler og fodgængere.

1. juni, hviledag i Regua.

hele dagen blev brugt på vandretur i Regua, indkøb og hvil.

2. juni. Braga.

Veludhvilede kører vi fra Duorodalen lidt mod nordvest, til byen Braga.

Braga blev grundlagt for over 2000 år siden af romerne og er i dag Portugals 4. største by. Byen har en lang kristen historie, er Portugals religiøse centrum og kaldes ofte "Portugals Rom".

Selvom byen er rig på historie, er Braga også en livlig universitetsby. Den har i dag et ungt befolkningstal og er hjemsted for en af Portugals vigtigste universiteter. I 2012 blev Braga kåret som Europas ungdomshovedstad.

Vi kørte ind på byens campingplads, der lå i gåafstand til centrum. Den gamle bydel var flot at gå rundt i og de mange kirker var imponerende at se, men byen er ikke så hyggelig som den gamle del af Porto og der var slet ikke samme atmosfære

3. juni. Fra Braga, ”Portugals Rom”, kører vi mod Aveiro, ”Portugals Venedig”.

Byen ligger langs en lagune ”Ria de Aveiro” tæt ved Atlanterhavet og syd for Porto. Det er en charmerende by kendt for sine kanaler, farverige både, smukke gamle huse og den fantastiske natur med det rige fugleliv, blandt andet flamingoer. I kanalerne sejler Moliceiro-både med turister. Bådene blev oprindeligt brugt til at høste tang fra lagunen. Bådene er farverigt dekoreret med humoristiske designs. I lagunen er der desuden masser af saltmarker, hvor der høstes salt, som det er gjort i generationer.

Ponte Pedonal Circular er en cirkulær fodgænger og cykelbro, der forbinder byens kanaler og promenader. Broen er fantastisk smuk og fungerer både som overgang og udsigtspunkt.

Efter en dejlig formiddag i Aveiro kører vi lidt længere mod syd, hvor vi finder en dejlig Autocamperplads hvor vi vil overnatte. Det er den flotteste Autocamperplads vi nogensinde har været inde på. Den var kun et år gammel og der var tænkt på alt. Hende der havde pladsen, havde selv kørt autocamper i mange år og vidste lige hvad man have brug for og lidt mere til. Hendes mand havde lavet pladsen og hun passede den som det var et lille barn. Der var blomster og husløg overalt, strømudtag og vand til hver enkelt plads, vaskemaskine og tørretumbler til rådighed, flotte bad og toiletter, alarmsnor på handicaptoilet, vaskeplads til håndvask, køkken til opvask og madlavning og m.m.. Langt flottere og bedre end mange campinpladser og prisen var kun 13 Euro alt incl. Her

4. juni, Nazaré

Vi fortsætter mod syd gennem et smukt hede og klitlandskab til byen Nazaré.

Nazaré er internationalt berømt som et surf-mekka, især for sine ekstreme kæmpebølger, der kan nå op til 30 meter. Disse bølger dannes pga. Nazaré-kløften, en undervandskløft tæt ved kysten, som forstærker bølgerne dramatisk. Nordstranden er epicenteret for disse bølger og der er sat mange verdensrekorder her. November, december og januar er månederne for de højeste bølger, vinterstorme over Atlanterhavet skaber disse massive dønninger.

Vi gjorde holdt i byen og selvom der ikke var tid for kæmpebølger og ingen surfere, var der masser af turister. Byen er delt i to, Praia nede ved stranden og Sítio på klippen ovenover. Man kan tage en bjergbane mellem de to. Byen er også kendt for for sin fiskekultur og ved stranden ses masser af fiskerbåde og tørrede fisk, som stadig hænger til tørre på stativer. En hyggelig by, men alt for mange mennesker.

Salir do Porto

Det er blevet meget varmt så vi fortsætter nogle få km til en autocamperplads der ligger i en lille bugt ved Atlanterhavet. Det føles næsten som at komme til Skagen. Vi er kørt gennem klit og hede og her, ved autocamperpladsen, er der en af de højeste naturlige sandklitter i Europa, omkring 50 meter høj. Man kan klatre op og løbe ned ad den, men pyh alt for hårdt for os, ikke kun fordi det er varmt. Vi vælger i stedet at gå en lang tur langs bugten på en ualmindelig flot gangbro, der er lavet rundt i bugten hen over hede og sump. Flot tur og strandliv: paraglidning, badende, nogle fiskede, andre legede med drager på stranden.

Tur bag klitten til Atlanterhavet

Vi var blevet anbefalet at gå en tur op på toppen bag om klitten. Der var stier så man kunne komme ud at se Atlanterhavet. Det ville vi gøre når det var blevet køligere vejr. Det var en flot tur, gennem skov og op, op af stier, med masser af flotte planter. her var masser af agaver, enkelte snart i blomst, andre var døde. En Agave blomstrer kun en gang i sit liv, hvorefter den dør. Det tager typisk 10-30 år. Da vi kom op tilhøjeste punkt, tog det ikke lang tid at komme helt ud til skrænter, hvorfra vi kunne se Atlanterhavet

5. juni , mod Lissabon

Vores næste overnatning skal være i Lissabon. På turen derned besøger vi byen Caldas da Rainha. Det er en historisk by i det centrale Portugal, en times kørsel nord for Lissabon. Byen er blandt andet kendt for sine kendt for sine termiske kilder. Byens navn betyder "Dronningens varme kilder" og stammer fra dronning Leonor, som i 1484 grundlagde et hospital baseret på de varme svovlkilder, der stadig findes i byen. Det termiske hospital betragtes som det ældste i Europa og bruges stadig.

Byen er også kendt for keramikkunst, en livlig daglig frugt- og grøntsagsmarked der har været i drift siden 1400-tallet, samt en smuk grøn bypark med sø, caféer og museer. Især i byparken var der masser af liv. den var fyldt med legende børnehavebørn overalt. Der var teater, musik, konkurrencer, hoppeborge og mm. I søen var der blandt de hvide svaner en enkelt sort.

Da vi når Lissabon booker vi os ind på byens eneste campingplads. Det er ikke den flotteste campingplads vi har set, men det er den eneste, der er. Vi vil være her de næste 3 nætter og bruge det som udgangspunkt til at besøge andre steder. Der er et busstop 200 m fra pladsen, som vi kan bruge indtil bymidten.

6. juni, Lissabon

I dag vil vi tage bussen ind til bymidten og se på den gamle bydel. Det er blevet meget varmt i Portugal, så vi frygter lidt for, hvordan det skal blive op af dagen. Vi har været oppe på 36 grader og det er hårdt, når man skal gå meget.

Lissabon er som Rom bygget på 7 høje og det mærkes tydeligt. Det går op og ned, op og ned og gaderne er meget stejle og smalle. Det er hyggeligt, men også hårdt. En af tingene vi vil prøve, er den kendte sporvognstur 28. Sporvogn 28 kører gennem smalle, historiske gader, bl.a. i Alfama, Graça, Baixa og Bairro Alto. Turen med sporvognen kommer forbi mange af de steder vi gerne vil se. Vi hopper ikke af og på, men får inspiration og går efterfølgende til de steder vi vil besøge.

7. juni, Sintra

I dag vil vi besøge Sintra. Sintra er kendt for sin eventyrlige blanding af sagapaladser, hemmelighedsfulde haver, dramatisk natur og historisk rigdom. Kort sagt: Sintra er kendt som “en eventyrby i bjergene”, hvor magiske paladser, mystiske haver, rig natur og unikke madoplevelser smelter sammen i én helhed. Byens paladser, slotte, parker og landskab, blev optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste i 1995, som “Cultural Landscape of Sintra”

Fra campingpladsen tog vi bussen ind til stationen, fra hvilken vi kunne tage et tog til Sintra. Togturen tager 40 minutter, så det er overkommeligt. Vi ville jo gerne se så meget som muligt, så fra stationen i Sintra tog vi en HOP ON, HOP OFF bus, der kørte rundt forbi de forskellige paladser og haver. Det er en flot dramatisk tur på de ofte meget smalle veje. Sultne blev vi også, så på et pizzeria bestilte vi en pizza. Tjeneren kunne høre på vores engelske, at vi ikke var englændere. Da han hørte vi var danskere fik vi vores øl serveret i Carlsberg glas. Både øl og pizza smagte fantastisk godt. Efter en lang dag tog vi atter tog og bus tilbage til campingpladsen i Lissabon.

8. juni Korkvejen

Overalt, på markeder og i små butikker, har vi set smukke ting lavet af kork. Det er tasker, punge, forklæder, paraplyer, bordskånere, sko, m.m. Det er utroligt, hvad der kan laves af kork. Portugal er verdens største producent af kork og korkegen er portugals nationaltræ. Fra Lissabon kører vi nu videre langs en rute, hvor vi oplever masser af korkege, vi kører mod Algarvekysten. Kork er bæredygtigt, har fantastisk mange egenskaber og bruger mere CO2 end det udleder. Barken ”skrælles” af træet hvert 9.år, første gang når træet er 29 år gammelt.

Kvidre-træet – verdens ældste korkeg

Det er en rigtig flot køretur gennem slettelandskaberne, hvor korkegene står. Vi kommer forbi Kvidretræet, der er Portugals ældste korkeg. Træet blev plantet i 1783 og blev skrællet første gang i 1820. Træets stamme har en diameter på 4 meter og er 14 meter høj. Træet er foreløbig blevet afbarket mere end 20 gange. Ved høsten i 1991 høstede man over 1200 kg korkbark fra træet, hvilket er mere end de fleste korkege producerer i løbet af et helt liv. Man mener, at når træet engang høstes for sidste gang, har det produceret kork svarende til mere end 1 million korkpropper.

9. juni, Verdens ende i Algarve

Det har været meget varmt de sidste dage, temperaturer på 36 grader, men i dag er det heldigvis lidt køligere. Vi kører videre ned til Cabo de São Vicente, der et forbjerg, som stikker langt ud i Atlanterhavet, og er det sydvestlige punkt i det kontinentale Europa. I middelalderen og opdagelsestiden blev det betragtet som "verdens ende" af søfolk, da de ikke kendte noget land længere ud.

Det er et imponerende syn, 75 meter høje klipper rejser sig lodret fra havet. Herfra er en fantastisk udsigt ned langs Algarvekysten. Det nuværende fyrtårn, blev bygget i 1846 og har et af Europas kraftigste lys. På vandet ud fra Cabo de São Vicente, har flere store søslag fundet sted. Den britisk admiral Nelson nedkæmpede for eksempel i 1797 den spanske flåde her. Herude på den yderste spids af Europa bliver vi blæst godt igennem og kølet lidt af.

10. juni, Delfintur

I dag kører vi langs Algarvekysten til byen Portimão, hvor vi vil se Prai De Rocha. Det er meget bred, gylden sandstrand, der er omgivet af høje klippeinformationer. Desuden vil vi gerne på en sejltur, hvor vi kan komme ud for at se delfiner og sejle ind i grotterne. I mange af grotterne er der sandstrande, hvor man kan forlade båden for at bade fra stranden.

Det viste sig, at der kun var en plads tilbage i båden, så den fik Svend. Bergliot ville lige så gerne være fri og der ville gå 3 timer inden vi begge kunne få plads. Turen tog to en halv time og var fantastisk. Vi sejlede langt ud fra byen for at se delfinerne. Det var en stor oplevelse at se disse herlige dyr boltre sig i vandet, både under og tæt på båden. Fra delfinerne sejlede vi i ”rasende” fart tilbage mod byen og grotterne. Da der var så mange både, der sejlede ud og ind af grotterne, måtte vi ikke stå af, for at bade derinde, men det var en kæmpe oplevelse alligevel. Kysten består af utallige grotter, hvor der i bunden ofte er sandstrand. Kysten er utrolig smuk og meget afvekslende. Det var en storslået tur.

Om eftermiddagen, da vi begge var samler, gik vi en tur på den store berømte sandstrand. Den er kæmpestor og fyldt med liggestole, der kunne lejes overalt. Der var ikke mange mennesker på stranden, selvom det var bagende varmt. Vi kan forstille os, hvordan det vil være når alle turisterne kommer. Der var mange strandcafeer langs med stranden, så Svend fik her, den bedste Bananasplit han nogensinde har fået. Efter en dejlig dag i Portimão, finder vi en campingplads i nærheden.

11. juni, Vilamouer

Tidligt næste morgen kører vi videre langs Algarvekysten til Vilamoura. Det er et luksuriøst og veludviklet ferieområde, kendt for sine marinaer, golfbaner, strande og resorts. Det blev planlagt som et feriekompleks i 1960’erne og har siden udviklet sig til et af de mest sofistikerede områder i Algarve. Marinaen er en af de største og mest eksklusive marinaer i Portugal. Den er omgivet af luksushoteller, restauranter, barer og designerbutikker. Der er masser af yachter og sejlbåde, der skaber en dyr og rig atmosfære. Der er fine sandstrande, flere kendte golfbaner og m.m. Vi var der tidligt, så der var ikke mange mennesker, men fred og ro til at iagttage ”rigdommene.”

Fra Vilamoura kører vi videre langs Algarvekysten ind i Spanien. Lige på den anden side grænsen finder vi en campingplads i en lille by, Pozo del Camino. Den ligger på en skråning ned til et beskyttet vådområde med særlige fugleområder. Her har vi for første gang set flamingoer, både på land og i luften. Vi har mange gange set storke i luften og i deres reder, to gange har vi ovenikøbet set storke, der have bygget reder i lygtepæle.

12. juni, Sevilla

Vi kører videre mod Sevilla. Det er meget varmt nu, så det er nok begrænset hvor meget vil kan holde ud at gå. Vi har udset os byens største og mest elskede grønne område "Parque de María Luisa". Parken er et miks af historie, arkitektur og natur, så her var det nemt at finde skygge. Det mest fantastiske bygningsværk, vi så i parken, var uden tvivl "Plaza de España". Plaza de España er bruges i dag til både offentlige formål, turisme og kulturelle begivenheder. Den blev oprindeligt bygget som hovedattraktion til en latinamerikansk udstilling i 1929. Bygningen skulle vise og fortælle noget om alle de kolonier Spanien har haft i Sydamerika.

Vi så også domkirken. Sevillas domkirke er den største gotiske katedral i verden og en af de største kirker overhovedet. Den er et UNESCO-verdensarvssted og et af Spaniens mest imponerende bygningsværker. I kirken er Christoffer Columbus’s grav, et flot gravmonument, båret af fire konger.

I Sevilla findes også helt moderne byggeri. Vi var imponerede over Setas de Sevilla, verdens største trækonstruktion– ca. 150 meter lang, 70 meter bred, og 26 meter høj. "Setas" betyder "svampe" på spansk, og navnet kommer af strukturens svampeformede design. Under "svampene" er der en stor plads med caféer, bænke og skygge og bliver ofte brugt til markeder, koncerter og events. Ovenpå kan man gå rundt og nyde udsigten over Sevilla, imponerende konstruktion

13. juni, Cordoba

I dag kører vi mod byen Córdoba. Córdoba har været hovedstad for et islamisk kalifat – nemlig Kalifatet Córdoba, et af de mest betydningsfulde islamiske riger i middelalderens Europa. Byen Cordoba var dengang en af verdens største og mest avancerede byer. Der var flere universiteter og biblioteker, en enkelt med over 400.000 bøger. Her levede muslimer, kristne og jøder i tolerance med hinanden, men med muslimsk overvægt.

Det største højdepunkt, i byen i dag, er Moske-katedralen. Det er en af de mest imponerende islamiske bygningsværker i Europa – en moske med en katedral bygget inde i midten. Moskeen blev bygget i 786-788 af den muslimske konge, senere, efter at Spanien havde generobret Cordoba og området igen var kristen, blev en katedral bygget inde i midten.

Córdoba er en by rig på historie og kultur og byder på mange andre spændende seværdigheder. Nævnes kan f.eks. også Den Romerske Bro, der går over floden Guadalquivir. Den er bygget af romerne og senere restaureret af maurerne, eller det jødiske kvarter med smalle, hyggelige gader fyldt med hvidkalkede huse, blomster og små butikker.Det er en utrolig spændende by at besøge.

14. juni, Peñíscola

Det har været meget varmt de seneste dage, temperaturen har været oppe på 37,5 grader. Vil vil nu ud til kysten, hvor det ser ud til, at temperaturen ikke er så høj. Vi vælger at køre til en lille by ved Middelhavet lidt syd for Barcelona. At køre på de spanske motorveje er utroligt smukt. Der er næsten overalt store blomstrende nerie buske i midterrabatten. De er mørkerøde, lyserøde, gule eller hvide, Markerne i det landskab vi nu kører igennem er præget af oliven. Efter en lang køretur når vi til Peñíscola, en lille kystby ud til middelhavet. Her finder vi en dejlig campingplads og forsøger i skyggen, at holde varmen.

Byens største seværdighed er en gammel borg, bygget af tempelriddere i det 13. århundrede. I begyndelsen af 1400-tallet, blev borgen residens for Pave Benedikt XIII. Der er desuden en lang, bred sandstrand, hvor Svend nød en svømmetur om aftenen. Det var fantastisk, sagde han.

15. juni, Costa Brava

Vi har opgivet at tage ind til Barcelona. Det er så varmt og der er allerede nu, rigtig mange turister i de større byer. I Barcelona og på Mallorca har de lokale, i dag den 15. juni, skudt med vandpistoler mod turister for at markere, at de synes, der er for mange turister. Vi vælger i stedet, at køre mod Tossa de Mar. Det er en charmerende lille kystby, beliggende på Costa Brava, nord for Barcelona. Vi havde ikke tænkt på at det var søndag, så da vi kommer til den lille by, er den ironisk nok allerede fyldt med borgere fra Barcelona. De ville til stranden og vandet. Heldigvis var vi interesseret i andre ting, så vi blev ikke generet af dem.

Området omkring Tossa de Mar er præget af klipper, fyrretræer og klart vand. Den gamle bydel Vila Vella er utrolig spændende at gå rundt i. Det er den eneste fuldt bevarede middelalderlige befæstede by på Costa Brava. Bygget i det 12. århundrede med tårne, mure og smalle brostensgader. Den blev bygget for at beskytte byen mod piratangreb og invasioner fra havet, efter ordre fra greven af Barcelona. Den var i brug i flere århundreder, men mistede sin militære betydning i takt med, at truslen fra pirater forsvandt. I det 18. og 19. århundrede begyndte dele af den gamle bydel at blive forladt, og den nye bebyggelse skete uden for murene. Kunstneren Marc Chagall boede i Tossa i en periode og kaldte det "det blå paradis". Det var også et paradis og utrolig spændende og smukt.

’16. juni, på vej mod nord.

Vi er nu kørt ind i Frankrig og vælger, at undgå de store byer. Det er stadig varmt, men nu er temperaturen under 30. grader. Vi bruger det meste af dagen på at køre mod nord og opgiver at køre ind i Lyon. Vi vil hellere undgå byerne og kører på veje, hvor vi kan nyde naturen. Vi kommer forbi en del lavendelmarker og mærker den dejlige duft i bilen, ligesom vinmarkerne igen er begyndt art dukke op. Nord for Lyon finder vi en rasteplads, hvor vi kan sove. Der er mange betalingsveje i Frankrig og de er temmelig dyre at køre på. Til gengæld har de nogle fantastiske rastepladser med mange faciliteter.

’17. juni, Schwarzwald

Vi kører nordpå mod Schwarzwald og nyder turen gennem skove og bjerge. Vi vil gerne gense Freiburg og den campingplads, vi var på for mange år siden, da børnene var små.

Freiburg er i dag kendt som foregangsby indenfor miljø og bæredygtighed. Den omtales ofte som "Tysklands grønne hovedstad" og har i dag et veludviklet net af cykelstier og moderne sporvogne. Vi ville gerne se den gamle bydel og finde campingpladsen. Det var nærmest umuligt, at komme frem i byen. Der var cyklister, parkerede og kørende biler overalt, ensrettede gader og masser af sporvogne. Alle campingpladser var optaget. Der foregik mange ting i byen, vi fandt aldrig helt ud af, hvad. Da vi endelig var kommet godt igennem byen trak vi lettede vejret og kørte lidt længere nordpå til en rolig campingplads ved en lille sø

18. juni, Heidelberg

I dag kører vi til Heidelberg. Det er ikke nogen lang tur, så vi er tidligt fremme og finder en campingplads, hvor vi ligger helt ned til floden Neckar. Fra campingpladsen er der kun 10 min. med bus indtil den gamle bydel af Heidelberg. Det er en charmerende by og det er meget hyggeligt at gå rundt i den gamle bydel Altstadt. Berømte ting er f.eks. Alte Brücke, der er en stenbro med ni buer over Neckar-floden. Den nuværende bro er fra 1788, men der har været broer på samme sted siden Romertiden. Ved indgangen til broen fra Altstadt står en lille bronzestatue af en abe, med et spejl i hånden. Der er flere traditioner i forbindelse med aben. Man kan røre abens spejl for held, fingrene for rigdom, og de små mus for fertilitet. I Altstadt findes også Tysklands længste gågade, Hauptstrasse. Den er over 1,6 km lang og strækker sig gennem hele den gamle bydel. Det er en af de længste sammenhængende gågader i Europa.

19. juni, Bad Berleburg og Olsberg

Vi har hygget os her på campingpladsen, hvor vi ligger helt ned til floden Neckar. Der sejler mange flodpramme forbi, stille og roligt på floden. Det er helt utroligt, hvad sådan en flodpram kan rumme af last. Vi har fundet ud af en typisk pram kan transportere op til 3.000 tons gods, svarende til over 100 lastbiler.

Det er stadigt varmt, så vi sidder ude og drikker morgenkaffe. Varmen har tilsyneladende fulgt os fra Spanien. I dag vil vi kører videre til Bad Berleburg, som ligger i Rothaargebirge, der er en lav bjergkæde, hvor højderne når op omkring 800 meter. Det er en fantastisk smuk køretur gennem bjerge og dale, masser af skove, åbne vidder, små floder, kilder og bække. Vi kørte naturligvis op mod slottet, hvor prinsesse Benedikte bor en del af året. Parken er åben for offentlig adgang og det var en fantastisk smuk og meget stor park.

Olsberg

Fra Bad Berleburg kører vi videre norpå til en lille kurby, Olsberg, hvor vi bliver til næste dag. Olsberg er et af Tysklands ældste Kneipp-kursteder. Et Kneipp kursted er baseret på Sebastian Kneipp's sundheds- og wellness-behandlings og terapimetoder– især vandterapi, urtemedicin, bevægelse, kost og livsbalance. Sebastian Kneipp (1821–1897) var en tysk præst og naturlæge, der som ung led af tuberkulose og eksperimenterede med kolde bade i Donau – hvilket han mente hjalp ham med at blive rask

En sjov ting i byen, var de mange menneskelignende figurer, der stod rundt omkring i byen. Det er figurer alle 180 cm høje, forestillende Sebastian Kneipp. Der er ialt 36 forskellige Sebastian Kneipp figurer, spredt rundt i byen og omegn. Turister og borgere opfordres til at finde dem alle i form af en skattejagt, ligesom der arrangeres guidede rundture til alle figurerne. Det kunne vi godt tænke os at prøve engang.

20. juni, Lüneburg

Turen til Portugal