Ferier i Autocamper
Gennem Tyskland til Garda den 6.-7. april
Så går turen til Amalfikysten, men hvor vi videre kører hen derfra, ved vi endnu ikke. Køreturen gennem Tyskland og Østrig er lang og kan føles som noget, der ”bare” skal overstås. Heldigvis var der ikke meget trafik, så det var behageligt at køre. Vi gjorde holdt for den første nat nede omkring Nürnberg.
Vi vågnede tidligt næste morgen og kørte videre mod Italien. Det gik så fint, så fint. Efter Bolzano kørte vi op i bjergene for at komme over Passo Mendola. Det gik op og op og rundt og rundt. Den slags kørsel tager lang tid, men hvor er det flot. Det er et rigtigt Giro D’Italia bjerg og en historisk cykelrute med næsten 15 kilometers klatring op ad, 17 hårnålesving og en fantastisk panoramaudsigt.
På toppen af passet i 1363m's højde kan man vælge at køre længere mod vest til Passo Tonale, eller som vi gjorde mod syd til Gardasøen.
Klokken 19.30 nåede vi Garda by. Her fandt vi stellpladsen vi tidligere har overnattet på. Den var renoveret og blevet meget flot. Vi tog 2. overnatninger i Garda. Vi har været her mange gange og det er altid sjovt, at se kendte steder. Det ligner stadig sig selv.
Gennem Appenninerne den 9. april
Gennem Appeninerne kører vi fra Garda by videre mod Rom. Vi har tidliger kørt gennem disse bjerge, hvilket er en meget flot tur.
Tidligere har vi besøgt Lucca. Her gør vi nu et ophold, går rundt i den gamle smukke by, med en lille tur på volden, der går rundt om byen. Vi ledte efter butikken med den "gode is", men fandt den desværre ikke igen,
Fra Lucca kører vi videre ud mod kysten for at finde et sted at overnatte. Vi fandt et sted helt, helt ud til vandet, ved en sejlklub i Pietrabianca Beach. Her var ingen mennesker men masser af hvidt sand og vand.
Videre mod Rom Den 10.april
Efter overnatningen kører vi videre mod Rom.
Vi har besluttet at vi gerne vil køre så meget som muligt ude ved kysten. Det viste sig at vejene var utrolig dårlige mange steder, men det var en flot tur hele vejen.
Da vi nåede ringvejen rundt om Rom var trafikken heftig, men vi fandt uden problemer stellpladsen hvor vi valgte at blive for 4 nætter.
Rom
Rom har ca. 2.8 millioner indbyggere. Byen er den tredje mest besøgte turistdestination i EU og er en by med stor kulturel og politisk betydning.
Ifølge romersk mytologi blev byen Rom grundlagt af et tvillingepar ved navn Romulus og Remus i 753 f. KR.
Med udgangspunkt i Rom opstod Romerriget, der gennem 1.200 års erobringer udviklede sig til et verdensrige. Romerne byggede nogle af historiens mest imponerende bygningsværker.
Det er meget spændende, at gå rundt mellem disse gamle ruiner og utroligt, hvad de har skabt
Kortet viser udstrækningen af Romerriget da det var størst.
Den første dag, vi skulle til ind til centrum fra stellpladsen, startede uheldigt. Vi skulle med en sporvogn ind til nærmestre Metro, hvorfra vi kunne komme videre til Vatikanet og Peterskirken. Desværre viste det sig, at sporvognen var hoppet af skinnerne, så vi så den aldrig. Heldigvis lykkedes det os, at finde en bus, der kørte mod centrum, men alt var blevet lidt forsinket. Vi forstår godt at sporvognen hoppede af skinnerne., Vi troede faktisk slet ikke skinnerne blev brugt, med al den ukrudt og al det skidt der lå. Mange steder kunne man ikke se skinner for bare ukrudt.
Inde i byen tog vi en "Hop On, Hop Of bus", for at få et overblik over alle mulighederne.
Billederne viser skinnerne, som det ser ud, meget at vejen ind mod centrum. Udenfor centrum af Rom har de rigtig meget "vild med vilje", som vi kalder det i Danmark. Kønt er det nu ikke
Forum Romanum (= Den romerske legeplads)
Forum Romanum var et magtcentrum i Romerriget gennem ca. 1000 år centrum for det politiske, juridiske, religiøse, kommercielle og sociale liv i Rom.
Forum Romanum blev ikke skabt af en enkelt person. Det udviklede sig over tid under forskellige kejsere og har gennem århundreder skiftet udseende. Det er meget spændende at gå rundt mellem disse gamle ruiner og utroligt hvad de har skabt.
I begyndelsen af 1800-tallet påbegyndte man udgravningen af Forum Romanum, men særligt fra 1930’erne øgedes udgravningsaktiviteten. Der foretages stadig betydelige udgravninger på Forum.
Danske arkæologer, støttet af Carlsbergfondet, står i dag i spidsen for udgravninger ved Cæsar’s Forum. Carlsbergfondet finansierer hele det danske bidrag til udgravningen, der gennemføres i samarbejde med de italienske myndigheder og er en af de mest prestigefulde, som danske arkæologer har været involveret i nogensinde.
Udgravningsområdet forventes bl.a. at indeholde en rig gravplads fra århundrederne forud for Roms grundlæggelse i 753 fvt.
Vatikanstaten er verdens mindste selvstændige stat, oprettet i 1929 midt i Rom. Det er den eneste stat, der ligger i en anden stats hovedstad. I Vatikanstaten indgår også Peterskirken og Peterspladsen.
Ca. 1000 mennesker er statsborgere i Vatikanstaten, og hen ved halvdelen bor i Vatikanet. Vatikansk borgerskab bliver ved lov tildelt personer med bestemte funktioner og er kun gældende, så længe de udøver disse funktioner; mange har derfor et dobbelt statsborgerskab.
På selve Vatikanområdet findes bl.a. Vatikanstatens radiostation, jernbanestation og helikopterlandingsplads. Vatikanstaten har endvidere sin egen bank. Vatikanstaten har indtægter fra international finansvirksomhed og fra bidrag fra trosfæller verden over (peterspenge) samt fra salg af entrébilletter og frimærker, souvenirs og bøger.
Vatikanstaten omgives af en høj mur. Pave Leo 4. byggede i 800-tallet den første mur om området; den udvidedes, efter at paverne i 1377 var flyttet tilbage fra Avignon. Indkørslen nord for Peterspladsen er ligesom et par andre indgange bevogtet af Schweizergarden.
Peterskirken
Peterskirken er den romerskkatolske kirkes hovedkirke og ligger i Vatikanstaten.
Kirken er overvældende at træde ind i og indeholder utroligt mange smukke og spændende ting. Vi ved slet ikke nok om den slags til, at få det fulde udbytte af besøget, men flot er det.
I krypten under Peterskirken findes der en række pavegrave, skulpturer og andre kunstværker. Under krypten har man i 1940'erne afdækket en større gravplads fra de første århundreder e.Kr. Fragmenter af et gravmonument fra ca. år 170 med enkelte knogler, blev i 1968 af paven anerkendt som apostlen Peters grav. Apostlen Peter blev korsfæstet som martyr i år 61.
Fra et dansk perspektiv er der et gravmonument, som har særlig interesse, det er Pius VIIs gravmæle. Det er skabt af Bertel Thorvaldsen, der nød stor international anerkendelse allerede i sin samtid. Det er meget sigende for Thorvaldsens berømmelse, at han fik bestillingen på pave Pius VII’s gravmæle til katolicismens hovedkirke på trods af, at han var protestant livet igennem.
Den spanske Trappe
Den Spanske Trappe som forbinder Piazza di Spagna og den franske kirkeTrinitá dei Monti, er en af de mest besøgte seværdigheder i Rom.
De elegante og smukke trapper er de bredeste i Europa og og der er 135 trin. Trapperne blev bygget i perioden 1723-1725 for at forbinde Piazza di Spagna (som havde navn efter den spanske ambassade) og den franske kirke Trinitá dei Monti, som ligger på pladsen Piazza Trinitá dei Monti.
Trappen burde have heddet den franske trappe, da projektet blev betalt af en fransk diplomat, som var træt af at gå op ad den mudrede vej til kirken på toppen af bakken. Da han skænkede pengene, var det på den betingelse, at trappen altid skulle forblive fransk territorium, hvorfor Rom hvert år betaler et symbolsk beløb i leje til den franske stat.
Trappen,er en af de mest fotograferede seværdigheder i Rom. Det kan tydeligt ses på trappen, der i 2016 gennemgik en større renovering. Monumentet havde taget skade efter mange års slid. Trappen var smurt ind i tyggegummi, cigaretskodder samt kaffe- og vinpletter.
Projektet kostede 1,5 millioner euro. Det er nu ikke længere tilladt for turister , at sidde på den ikoniske trappe,
Colosseum var et amfiteater i Rom og ligger tæt på Forum Romanum.
Det kunne rumme 50.000 tilskuere og er det største bevarede amfiteater i den romerske verden. Det blev indviet i år 80 ………………
Fra Rom går turen videre mod Napoli, Vesuv. Pompeji og Amalfikysten.
Napoli ligger i helt unikke smukke omgivelser. At den mægtige og smukke vulkan Vesuv troner majestætisk over Napoli føjer et element af mystik og potentiel fare til denne livlige syditalienske storby.
Vesuv anses faktisk som en af verdens farligste vulkaner. Det er der flere årsager til. En årsag er, at omkring 3 millioner mennesker kan blive berørt, hvis den går i udbrud.
Den anden er, at det ene af de to kratere blev forseglet som en naturlig følge af det seneste udbrud i 1944. Derfor forventer man, at det næste udbrud vil blive meget eksplosivt, da trykket i magmakammeret må formodes at være stort. På grund af den naturlige forsegling af krateret kan Vesuv nemlig ikke slippe gasser ud løbende, som den gjorde før 1944. Indtil da udstødte Vesuv konstant sin karakteristiske, tynde søjle af røg fra sit krater.
Man ved, at Vesuvs magmakammer, hvor de glødende lavamasser gemmer sig, er fyldt for længst, og et udbrud kan i princippet ske når som helst.
Campi Flegrei er en underjordisk supervulkan beliggende vest for Napoli. Den kendes af de færreste, men giver som Vesuv også vulkanaktiviteter i området. I modsætning til Vesuv er Campi Flegrei ikke et bjerg med et hul i midten. Derimod består den af 36 lave kratere, spredt ud over et næsten 50 kvadratkilometer stort område, hvor folk bor og nyder godt af den frodige jord, samt varmt vand i undergrunden.
Hvis Campi Flegrei går i udbrud, kan det få de alvorligste konsekvenser for de mange mennesker, der bor direkte oven på magmakammeret; Campi Flegrei betegnes som den tættest befolkede vulkan i verden.
Rystelser er på det seneste blevet hypperigere og voldsommere. Alene i løbet af oktober 2023 blev der registreret 563 mindre rystelser i området, hvoraf 30 af disse blev målt til over to på Richter-skalaen. De mange rystelser kan være et forvarsel om, at et udbrud er på vej.
Forskere våger dag og nat over de mindste bevægelser af magma under Vesuv og Campi Flegrei.
Pompeji er utrolig spændende at besøge. Vi fandt ud af, at vi desværre ikke havde nok viden om byen, for at få det optimale udbytte af besøget. Området er meget, meget større end vi have forestillet os og det er utroligt, hvad de har fundet. De graver stadig i området, en tredjedel (omkring 150.000 m2) af den berømte oldtidsby er stadig ikke udgravet. Der kommer hele tiden nye fund og nye analysemetoder, så eksisterende viden om livet i Pompeji og selve vulkanudbruddet bliver større og større.
Fra Pompeji kører vi mod Sorrento, hvor vi forventer at finde overnatning, for at sejle til Capri næste dag. vi har ikke tidligere på turen haft problemer med at finde camping eller stellpladser, men det bliver det nu. Det er så tidligt på året at pladserne endnu ikke er åbne. Overalt hvor vi finder bare en lille bitte plads til at sove på er der påbudsskilte, så det ender med at vi dropper Capri og kører videre mod Amalfi. Det var til gengæld en tur med masser af spænding, skarpe sving og flotte, flotte udsigter.
Det tager lang tid at køre langs med Amalfikysten,, så ca. halvvejs finder vi et sted hvor der er en større parkeringsplads med udsigt udover havet. Her vælger vi at gøre ophold for natten.
Hvor skal vi køre hen efter Amalfikysten.
Vi er nu et godt stykke nede i "støvlen", skal vi vælge "hæl", "tå" eller "bold" i den videre færd? Vi valgte at køre ud i "hælen", som ligger i regionen Apulien.
En flot, flot tur fra Amalfi mod Lecce. Nu er der ingen bjerge, men jorden er frodig med masser af appelsintræer. mange er allerede plukket, men der er stadig nok til at give en skøn duft i landskabet. de smager også fantastisk de friske appelsiner. Da vi når Lecce har vi igen problemer med at finde parkering for natten. Vi møder en venlig dame, der bruger meget tid for at hjælpe os. Hun ringede til flere hun kendte og til sidst fandt hun ud af, at vi må holde helt lovligt inde i byen ved banegården. Det viste sig at være en dejlig stor plads, hvor der også holdte andre autocampere og der var faciliteter vi kunne bruge på banegården. det var også tæt på den gamle bydel, som vi ville besøge, så det var perfekt.
Lecce kaldes sydens Firence og er en meget spændende, gammel historisk by. Vi gik rundt i den gamle bydel og beundrede de smukke gamle bygninger, amfiteateret, domkirken, Santa Croce Katedralen, Karl den 5.'s borg m.m
Fra Lecce til Ostuni og Alberello
Vi kører videre mod Ostuni og Alberello. I denne region(Apulien) har man en lang og stolt tradition for at dyrke oliven. Millioner af oliventræer, hvor af mange er flere hundrede år gamle, sætter her et markant præg på landskabet. Det vurderes, at omkring en halv million af de 50-60 millioner oliventræer i Apulien har mere end 100 år på bagen. Der findes enkelte træer man anslår til mere end 2000 år, der stadig sætter frugt. Det er ikke kun målt på kvantitet, at olivenproduktionen i Apulien er noget særligt. Kendere anser regionens olivenolie for at være en af de bedste i verden.
Vi gør ophold i Ostuni, der kaldes den hvide by. Det er en gammel middelalderby, som ligger smukt på en bakketop med udsigt over Adriaterhavet. Den gamle bydel i er bygget som en akropolis omgivet af stærke forsvarsmure, oprindeligt bygget for at beskytte byen mod angreb, Der er hvidkalkede huse over det hele, hvor det ene er mere charmerende og smuk end det andet. Gaderne er smalle og krogede som at gå i en labyrint
Vi kører videre mod Alberobello, hvor vi gør ophold for natten og vil se på trullihuse. Alberobello er Trulliernes hovedstad, hvilket gør byen til en kæmpe turistattraktion. Der er endnu ikke nogen, som rigtig har fundet ud af Trulli husenes oprindelse. Disse særprægede, hvidkalkede, små kegleformede huse, har derfor ikke nogen forklaring, men det gør ikke fornøjelsen mindre. Der er hyggeligt, rigtig hyggeligt, inde mellem de små huse, på de skæve og smalle stræder, der går ud og ind igennem hele området. I Alberobello består hele den gamle bydel af trullihuse og husene er beboede. Der er mere end 1400 trulli i de to kvarterer Rione Monti og Rione Piccola. Trulli huse findes også i landområderne udenfor Alberobello, dog i langt mindre målestok, men de titter af og til frem.
Fra Areabello mod San Merino
Republikken San Marino er verdens femtemindste land. Det er helt omsluttet af Italien tæt ved den Adriatiske kyst og Rimini.
San Marino dækker kun et areal på 61 kvadratkilometer og landet har kun ca. 34.000 indbyggere, men bugner af gamle bygningsværker, store gastronomiske traditioner og masser af muligheder for at shoppe.
Hovedstaden i San Marino, Città di San Marino, ligger på bjerget Monte Titano. Byen blev grundlagt af stenhuggeren Marino, der var konverteret til kristendommen. Sammen med andre kristne flygtede han fra kejser Diocletians forfølgelser i 301, og gruppen søgte tilflugt på Monte Titanos skråninger. Her grundlagde de et samfund, der efterhånden blev til en stat, der blev opkaldt efter grundlæggeren, der efterfølgende blev helgenkåret.
Byen var derpå i lang tid tilflugtssted for andre kristne, der flygtede fra de romerske forfølgelser. Dermed blev byen den ældste republik i Europa, idet territoriet San Marino på den tid svarede til byen. Området er på UNESCOs verdensarvsliste pga. de mange velbevarede tårne og andre arkitektoniske perler. Man kan vandre på toppen af middelaldermurene, der forbinder De Tre Tårne (La Rocca, La Cesta og Il Montale), som indgik i byens forsvarsværk under de mange krige i middelalderen mod de øvrige bystater i Norditalien.
Landet har toldfri status, så det bugner i butikkerne af dyre mærkevarer til billigere priser. kun lokale må køre i byen, så vi tog svævebanen op på Monte Titano og fik en dejlig og superflot vandretur rundt i byen og mellem de tre tårne.
Fra San Marino til Firenze
Firenze er hovedstaden i Toscana ved Arnofloden i Italien med næsten 400.000 indbyggere. I perioden 1865 til 1870 var byen også hovedstad for Kongeriget Italien. Florentia var det latinske navn. Byen blev grundlagt 59 f.Kr. som en romersk koloni. Vi har ikke tidligere været i Firenze så der var mange ting vi skulle se. Vi overnattede 2 nætter på en campingplads i udkanten af Firenze, hvorfra der gik shuttle busser ind til byen.
En spændende historie er fortællingen om broen Ponte Vecchio der går over floden Arno. Broen, der blev bygget i 1345, er næsten en lille bydel i sig selv og Ponte Vecchio har ikke ændret sig meget siden den blev bygget
Bankerot på broen
Det siges at udtrykket 'bankerot' stammer fra Ponte Vecchio i Firenze. Hver handlende havde et bord til varerne, og når en handlende ikke kunne betale sin gæld, blev hans bord (banco) smadret af soldater (rotto), kaldet 'bancorotto', hvorefter han ikke længere kunne drive virksomhed på broen. Der har nemlig altid været drevet handel på broen. Oprindeligt var her både slagtere, garvere og smede, men de brugte floden som affaldsplads, så allerede fra 1593 blev det dem forbudt at handle på broen. Værkstederne som ligger langs broen - og mange steder er bygget ud over broens sider - blev i stedet udlejet til guldsmede, som den dag i dag har sine fine butikker på Ponte Vecchio.
I Firenze ligger også verdens ældste apotek, som er en stor oplevelse at besøge.
Det var dominikaner munkene, også kendt som tiggermunkene, som etablerede Officina Profumo - Farmaceutica de Santa Maria Novella helt tilbage i 1221. Munkebrødrene kom til Firenze, dyrkede urter og lavede medikamenter, som de brugte i deres eget ambulatorium. I 1612 var deres produkter så berømte i Italien, at de åbnede apoteket for folket. Og så gik det stærkt. I løbet af 1700-tallet blev deres produkter kendt og benyttet så langt væk som i Rusland, Indien og Kina. Deres berømte sæber, udsøgte parfumer og effektive cremer, eliksirer og duftevand har hjulpet kunder lige siden.
Til Lago Maggiore
Efter to dage i Firence, fortsætter vi nu op i landet.
Vi har flere gange kørt langs Den italienske Rivirera der er kendt for Cinque Terre, "de fem byers land”, Her er utroligt smukt og vi har tidligere besøgt nogle af de 5 byer.
Ved Genova søger vi mod søen Lago Maggiore. Vi har tidlire besøgt både Garda og Comosøerne, men aldrig tidligere Lago Maggiore. Den er kendt for de mange smukke øer og der er meget mere fredfyldt end ved de andre søer. Køreturen er ligeså smuk. Ved Lesa gjorde vi holdt for overnatning og nød en vandretur rundt i den hyggelige, gamle by
Til Eguisheim
Det er nok lidt for tidligt vi er kommet afsted på tur. Sydpå i Italien var det ofte svært at finde overnatning. Mange stell -og campingpladser åbner først sidst i maj eller midt i juni, til gengæld var der varmt. Nu er vi kommet længere mod nord, så der er masser af overnatning, men også koldt og lidt regnfuldt.
Vi kører nu mod Alsace og vil overnatte i Eguisheim, hvor vi tidligere har været. Turen gennem alperne var som sædvanlig smuk, men denne gang have vi også sne, så det tog længere tid at køre.
Gennem Mosel
Det var så hyggeligt at vågne om morgenen i Eguisheim. Der var sol og et storkepar var ved at ordne deres rede i nærheden. De havde travlt og samlede grene lige for næsen af os, så det var en oplevelse at se på.
Nu går turen videre gennem Mosel, hvor vi regner med at finde et sted at overnatte.
Mosel har altid betaget os, så det glæder vi os til
Turen gennem Mosel er som sædvane flot. Vinmarkerne gav et helt andet indtryk så tidligt på året. Lidt nord for Cochem fandt vi en campingplads, hvor vi overnattede. Det var en campingplads, hvor Toilet, bade og opvaske faciliter lige var renoveret. Det lignede ikke noget man kender fra en campingplads, men uha hvor flot.
Fra Mosel kører vi mod tulipanmarkerne i Holland.
Det er flot at køre gennem Holland når tulipanmarkerne blomstrer. Tulipanen kom formentlig til Holland i 1562. Den købmand, der tog imod de første løg, vidste ikke, hvad han skulle mene om dem, og hans stuepige stegte dem i olie og eddike. Men blomsten blev snart populær.
Tulipaner var skyld i den første finansboble
I 1630’erne var efterspørgslen på de eksotiske tulipaner så stor i Holland, at der opstod en økonomisk boble takket være spekulanternes grådighed. Blomsterløgene værdi steg eksplosivt – et løg kunne koste det samme som et flot hus.
Efter kroværten Wouter Winckels død blev hans løgsamling solgt for at skaffe midler til at forsørge hans syv efterladte børn. Auktionen foregik en råkold februardag i 1637, der blev budt vildt på løgene, og da auktionen var slut, var Winckels børn blevet 90000 gylden rigere. De fik ca. 13000 gylden hver, hvilket nogenlunde var, hvad en håndværker-familie tjente på 40 år. De solgte løg var ikke almindelige løg, men tulipanløg, der i 1637 var mere værd end deres egen vægt i guld.
Samme uge brast den såkaldte tulipanboble, og mange, der blev regnet for rige, blev pludselig ludfattige.
